Jeg tilbyder slibning af værktøj
Når du arbejder med skærende værktøjer og redskaber i træ eller andre materialer er skarpheden altafgørende. Sliberiet.dk i Kolding tilbyder slibning af:
- Stemmejern og mejsler
- U-jern, skrubstål og stikklinger mm.
- Høvlejern til de fleste typer håndhøvle
- Skrabejern og klinger
- Økser, skarøkser o.l.
- Knive og klinger til plæneklippere og buskryddere
- Haveredskaber (spader, hakkejern m.m.), havesakse
- Klippeskær til dyreklippere
Sløve knive og drejejern kan være både irriterende og farlige. Irriterende for dig, der gør dit bedste for at lave et smukt emne, men er udfordret på sløve værktøjer. Farligt, hvis du bruger ekstra kræfter på at tvinge værktøjet til at udføre et arbejde, det ikke er skarpt nok til. Sløve drejejern river træet op og give en grim overflade – hvem gider det?
Jeg sliber ikke klinger til save og rundsave, men kan henvise til Aico.dk, Vissenbjerg, som er eksperter i slibning af skærende, borende og fræsende værktøjer til træ og metal.
Klar aftale om opgavens omfang og pris
Er værktøjet blot uskarpt er en standardslibning tilstrækkelig.
Hvis der er brug for en opretning på grund af hakker i skæret, en knækket spids eller lignende aftales dette forud, så vi er enige om opgaven og prisen.
Jeg kan tilbyde at slibe, oliere eller lakere dine skæfter og skafter. Nye skafter til snedkerværktøjet kan leveres i samarbejde med en trædrejer. Bacho kan levere dem i plast.
Ensartet kvalitet og god service
Jeg sliber alm. knive og småt håndværktøj på min Tormek T-8 vådsliber. Hækkesakse, grensakse, større økser, haveredskaber ol. slibes på båndsliber med kornstørrelser fra 60 til 600. Evt. finslibning af æg på vådsliberen, f.eks. økser til håndsnedkeri.
Den langsomme rotation og vandet sikrer at dit værktøj ikke bliver beskadiget og overophedet.
Der anvendes forskellige “jigs” (holdeværktøjer) til slibningen afhængigt af hvilken type værktøj, der skal slibes. Jeg har de fleste, dog ikke til bor – endnu 🙂
Fælles for de forskellige jigs er, at værktøjet fastholdes i den rigtig vinkel, så du får en præcis og ensartet slibning.
Til huljern anvendes en helt særlig jig, der både sikrer den rigtige vinkel på skæret og ensartet slibning i forhold til jernets runding. Polering foretages på særlige ovale læderskiver tilpasset huljernets form
Opgaven leveres til aftalt tid og pris 🙂